“Klovnen i dit liv”

“Klovnen i dit liv”

– et møde med Tonny Trifolikom

At klovne er kunsten at kunne sige en hel masse vrøvl på en overbevisende måde, så det bliver til en slags sandhed. Eller at lave en hel masse uden at lave noget.  Klovnen er en dialog med publikum. En forførelse. Folk tror at de griner af klovnen men egentlig griner de af sig selv.

”Klovnen i dit liv” er et personligt møde med Tonny Trifolikom, en klovn gennem et helt liv. Det er også mødet med klovnen i dig selv og dine omgivelser.
Hvordan er traditionen for klovne? Tonny fotæller blandt andet om de 3 klovnekarakterer, som vi kender fra film i feks. Olsen Bandens Egon ( den kloge), Keld (den dumme) og Benny (den frække og hurtige).

Hvad er det vi godt kan  lide?
Hvad griner vi af? 
Hvilken klovn er du selv?

Karakterne bliver vist i praksis og er der er mulighed for at inddrage  publikum, om ønsket.

Tonny fortæller om sit arbejde og liv som klovn. Hvordan han tidligt opdagede sit eget talent. Han beskriver sine egne klovnekarakterer, hvordan de opstod, hvilke historier, gags og rekvisitter de har fået. Hver karakter har sin egen oprindelse i det virkelige liv.


”Klovnen er kontrasten mellem barndommen og voksenalderen. Den handler om at være så sikker på sig selv, at man tør trække enfoldigheden frem være inadvendt og hylde sin egen barndom. Klovnen ser på verden med et barns nysgerrighed og åbenhed for alt nyt og alligevel med en voksen stemme indeni.”